Moderne dansestile er ikke opstået på én gang eller ét sted. De er vokset frem i dansesale, på scener, i klubber og på gader, hvor mennesker har fundet nye måder at bevæge sig til musik på. Som begynder kan du lære at kende forskel på stilene ved at lægge mærke til rytme, kropsholdning og improvisation. Du behøver ikke kende navnene på alle trin. Begynd med at se på, hvad danserne reagerer på, og hvordan deres bevægelser afspejler det miljø, dansen kommer fra.
Hvad dækker moderne dansestile over
Udtrykket moderne dansestile bruges bredt i hverdagssproget. Det kan dække alt fra moderne dans og contemporary til hiphop og house. Men moderne dans er også navnet på en bestemt kunstnerisk tradition, der blandt andet voksede frem som et alternativ til ballettens bevægelsesidealer. Et hold i moderne dans kan derfor være noget helt andet end et hold med nyere danse fra musikvideoer. Læs holdbeskrivelsen frem for kun overskriften. Du kan besøge salsaconclase.de
og sammenholde beskrivelser af salsaundervisning med de bevægelsesformer, du møder på andre dansehold. Ord som gulvarbejde, improvisation og vægt peger ofte mod scenedans, mens groove, bounce og bestemte sociale danse typisk peger mod andre traditioner. Begreberne er pejlemærker, ikke skarpe skel.
Da moderne dans gav kroppen andre muligheder
Omkring begyndelsen af 1900-tallet begyndte flere dansere i Europa og USA at udvikle alternativer til den klassiske ballet. De arbejdede blandt andet med åndedræt, tyngde, bare fødder og bevægelser tæt på gulvet. Hvor balletten ofte søger et løftet udtryk, kunne moderne dans også fremhæve anstrengelse, fald og kroppens vægt. Det betød ikke, at teknikken forsvandt. I stedet opstod der andre måder at træne og forme bevægelser på. Du kan selv mærke forskellen i en enkel øvelse. Løft først armen lodret, og hold den stille. Lad derefter armens vægt trække overkroppen med ned. Læg mærke til, hvordan bevægelsen ændrer karakter.
Jazzdans udviklede sig mellem sociale rum og scene
Jazzdans har rødder i afroamerikanske dansetraditioner og har udviklet sig i tæt forbindelse med jazzmusikken. Sociale danse, sceneoptræden og senere film og musicals har været med til at forme dens forskellige udtryk. Du kan blandt andet møde tydelige rytmiske accenter, isolerede bevægelser og skift mellem spænding og afslappethed. En isolation betyder, at én kropsdel bevæges forholdsvis selvstændigt. Det kan for eksempel være brystkassen, mens hofterne holdes mere i ro. Et nutidigt jazzhold kan være præget af både scenedans og populærmusik. Betegnelsen jazz fortæller derfor ikke i sig selv, hvordan timen foregår. Musikvalget og underviserens faglige baggrund har også betydning for, hvad du lærer.
Hiphop og breaking kom fra sociale dansemiljøer
Hiphopkulturen tog form i New York i 1970’erne, og dansen udviklede sig gennem fester, sociale møder og udveksling mellem dansere. Breaking er en selvstændig danseform med stående trin, gulvarbejde, fastholdte positioner og dynamiske bevægelser. Hiphopdans bruges ofte som betegnelse for andre groovebaserede danse og senere udviklinger i miljøerne omkring musikken. På en danseskole kan hiphop dog også være en bred betegnelse for koreografi til hiphopmusik. Som ny danser kan du spørge, om undervisningen handler om grundtrin og freestyle eller om at lære en fast serie. Begge tilgange findes, men de giver forskellige indgange til dansens bevægelsessprog.
Klubmusikken satte sit præg på house
House udviklede sig i klubmiljøer, især i Chicago og New York, i tæt samspil med housemusikken. Dansen forbindes blandt andet med hurtigt fodarbejde, en bølgende bevægelse gennem overkroppen og fri fortolkning af musikken. Den bølgende bevægelse kaldes ofte jacking. Føddernes tempo kan se krævende ud for en begynder, men de første øvelser behøver ikke bestå af en lang række hurtige trin. Du kan begynde med at flytte vægten fra side til side og lade knæ og overkrop følge pulsen. Klubmiljøets plads til individuel stil er med til at forklare, hvorfor to dansere kan bruge samme grundtrin og alligevel få vidt forskellige udtryk.
Contemporary blander teknikker uden én fast opskrift
Contemporary betegner et bredt felt inden for scenedans og undervisning, hvor blandt andet moderne dans, ballet og andre bevægelsespraksisser kan mødes. Der findes ikke én fælles trinliste, som alle hold følger. Nogle arbejder meget med gulvkontakt og vægtskift, mens andre lægger vægt på lange bevægelsesforløb eller improvisation ud fra en opgave. Du kan for eksempel blive bedt om at lade albuen sætte alle bevægelser i gang eller bevæge dig, som om gulvet hælder. Formålet er ikke nødvendigvis at vise en bestemt følelse. Opgaven kan lige så godt handle om at undersøge retning, tempo og balance. Undervisningen varierer derfor mærkbart fra hold til hold.
Musikvideoer og korte videoer ændrer måden at lære på
Musikvideoer, tv og senere korte videoer på sociale medier har givet flere muligheder for at se og lære dans. En kort sekvens kan sættes på pause, gentages og øves hjemme i stuen. Samtidig bliver bevægelser ofte løsrevet fra deres musikalske og sociale sammenhæng. Det kan få en hel dansestil til at fremstå som en enkelt håndbevægelse eller et populært trin. Skeln derfor mellem en koreografi, som nogen har sat sammen, og en stil med et bredere bevægelsessprog. Lærer du fra video, kan du også undersøge trinnets navn og ophav. Vær desuden opmærksom på kameravinkel og spejlvending, som kan gøre det svært at skelne mellem højre og venstre.
Vælg dit første hold efter indhold og pris
Brug stilarten som udgangspunkt, men vælg et hold, der tydeligt er beregnet til begyndere. Spørg, om underviseren forklarer rytme og grundbevægelser, eller om deltagerne forventes at følge en koreografi fra starten. Prisen kan du vurdere ud fra antallet af undervisningsgange og deres varighed. Koster et tænkt forløb 960 kr. for otte gange på hver 60 minutter, betaler du 120 kr. pr. gang. Kan du kun deltage seks gange, bliver din faktiske pris 160 kr. pr. fremmøde. Tjek derfor mødetider, eventuelle tillægsgebyrer og regler for fravær. Til den første time har du normalt mere brug for tøj, du kan bevæge dig frit i, end for særligt danseudstyr. Følg undervisningsstedets anvisninger om sko eller bare fødder.